Rigtig mange tager deres computer eller laptop med sig på ferie og endnu flere tager deres smartphone med. De fleste tænker nok bare at de lige skal huske at pakke de forskellige enheder med, men faktisk bør man foretage flere overvejelser.

Her vil vi først og fremmest se på hvad der sker hvis du tager en arbejds computer, tablet eller telefon med dig på ferie eller på forretningsrejse, men mange af overvejelserne gælder også hvis du tager dine private enheder med dig på ferie.

Beskyt din bærbar når den er på offentlige WiFi-netværk

I dag findes gratis WiFi praktisk taget alle steder. Kafebarer, lufthavne, hoteller, restauranter, tog, og mange andre steder.

Det er nemt og giver muligheden for at arbejde alle steder, men der er også en række risici ved at bruge åbne gratis WiFi.

Det er meget nemt for en person på det samme netværk at stjæle for eksempel dine passwords eller andre oplysninger. Hackere bruger dem konstant til at opfange følsomme oplysninger.

Du kan øge beskyttelsen ved at gøre følgende

  • Være sikker på at der er installeret et effektit og opdateret antivirus program. Det vil beskytte imod programmer, der forsøger at snige sig ind på  enheden, og som vil give hackere adgang til enheden 24/7.
  • Installer et VPN program og aktivér dets WiFi funktion. Det betyder at du altid bruger en krypteret forbindelse når du er online via en WiFi forbindelse.
  • Slå printer og fildeling fra på din computer. Dette er noget af det første en hacker eller fjendtligt program leder efter i forsøget på at få adgang til enheden.
  • Sørg for at enhedens firewall er slået til, og er der ikke en firewall, så installer en før du rejser.
  • Sørg for at bruge HTTPS når du åbner en hjemmeside, da dette vil sikre at al kommunikation mellem hjemmesiden og de fleste seriøse hjemmesider som kræver login vil i dag automatisk altid skifte til HTTPS.
  • Slå SSL til når du kommunikerer direkte med virksomhedens mail server eller internetudbyderens mail server.

Sørg for at både styresystem og programmer og apps er opdatere

Software, der ikke er opdateret, udsætter din computer, tablet eller smartphone for angreb fra hackere eller malware. Dette er faktisk en af de største risikofaktorer og du bør selv om du ikke rejser altid sørge for at være opdateret.

Men det er endnu vigitgere i forbindelse med rejseaktivitet, da der er nogle ekstra risici i form af brug af offentlige WiFi, besøge ukendte hjemmesider mv., der kan udsæte dig for forskellige svindelnumre. Holder du din software opdateret vil du beskytte dig mod mange af de allerede kendte sårbarheder, så du undgår at blive offer for det næste ransomwareangreb.

Spar tid og besvær. Lad os gøre din computer, laptop og smartphone rejseklar eller klar til ferien

Vi har flere pakker hvor vi gør jeres laptops, tablets eller smartphones ferieklar. I vil kunne føle jer sikre da vi har sikret at enhederne er beskyttet bedst muligt og at der er backup af alle data. Kontakt os eller bestil pakkerne neden for.

Sørg for at have en ordentlig backup på plads

Der vil altid være en forøget risiko  for at der sker noget med din laptop/tablet/smartphone  når du rejser. Det kan være uheld men også tyveri eller hærværk. Har du data på dine enheder, er det derfor vigtig at du har taget backup af disse data, før du tager afsted.

Men husk også på at du kan genere data mens du rejser. Måske bliver dine e-mails hentet ned på din laptop, eller du opretter nye dokumenter. Måske tager du også fotos eller optager videoer. Det er derfor vigtigt at have en online backup løsning så du ikke mister data, hvis uheldet skulle være ude.

Sørg for altid at bruge en VPN-forbindelse

Der er rigeligt med trusler mod din sikkerhed og privatliv når du er hjemme, men når du rejser og må bruge offentlige netværk eller netværk som du ikke ejer eller har kontrol over øges din risiko betydeligt. Det betyder at alt hvad du gør på disse netværk kan blive overvåget – og at data som du sender/overfører kan blive opfanget og misbrugt. Dette bliver især et problem hvis du har brug for at tilgå fortrolig eller følsom information under din rejse, som virksomhedsinformation, logins, betale med kreditkort, onlinebooking mv.

Dette er derfor at en VPN er en nødvendighed når du rejser. En VPN krypterer dine data på alle de network som du tilslutter dig og gør det umuligt for en 3. part at se eller manipulere dine data. Men den gør mere end det. Den giver dig mulighed for at gå uden om geografisk blokering og censur. Dette giver mulighed for at forsætte med at bruge dine favorit streamingtjenester og at fortsætte med at bruge dine socialekonti, selv steder som spærrer for dem.  Det er vigtig at den VPN-udbyder du bruger har en kill switch, som betyder at al data går gennem VPN-forbindelsen og ikke smutter uden om, hvis du eksempelvis mister din VPN-forbindelse.

Der er en oversigt over de bedste VPN-udbydere til danske brugere her

Huske at slå Bluetooth fra

Bluetooth er en effektiv metode til at koble forskellige enheder sammen, men det kan også bruges af hackere til at få adgang til dine enheder uden at du opdager de,t og det selv om dit internet er beskyttet med en VPN. Det bedste er derfor at slå det fra før du tager afsted og vente med at slå det til når du kommer tilbage. Bruger du det til trådløse hovedtelefoner mv. kan det anbefales at bruge et par normale mens du rejser. Ellers kun slå bluetooth til når du absolut skal bruge det og straks slå det fra når du er færdig.

Sørg for at have en opdateret antivirus installeret

Alle enheder som du tager med dig bør altid have den mest moderne antivirus, der bør være 100% opdateret, så du er beskyttet imod malware, virus og alle mulige andre typer fjendligt software. Især når du bruger fremmed netværk er der langt større for at blive inficeret, da du er afhængig af at alle andre der bruger netværket ikke er inficeret.

Sørg for at have installeret en sporingsløsning i tilfælde af tyveri

Rejsende uanset om det er som turist eller forretning, er tyves og svindlere’s ynglingsofre. Især ting som laptops, tablets og smartphones er populære, da de er nemt omsættelige. For ejeren kan værdien af indholdet være af lang større værdi end enheden i sig selv og selv om du har taget backup kan  selve det at skulle undværre enheden være irrenterende. En lang mere seriøs risiko er hvis  data falder i de forkerte hænder. Selvom almindelig sund fornuft og overvågenhed ofte vil være en stor hjælp, kan du aldrig være 100% sikker.

Derfor kan det være en rigtig god ide at installere sporingssoftware på alle dine enheder. Nogle af de mere advanceret giver dig mulighed for ikke bare at spore den stjålne enhed, men også at downloade data og slette data samt låse enheden. Nogle tilbyder endda at forsøge at skaffe enheden tilbage.

Desuden anbefaler vi at du installerer en app som pocket sense, der vil sætte telefonen til at lave en høj lyd, hvis telefonen fjernes fra din lomme og lyden kan kun afbryde hvis du åbner din telefon med den korrekte pinkode eller dit fingeraftryk. Dette vil i mange tilfælde få tyven til at slippe telefonen.

  • Seneste indlæg
Forfatterinformation
Har arbejdet med IT i mere end 25 år, og har været med hele vejen til idag med mobildata og kunstig intelligens. Er uddannet cand. merc. fra CBS og har desuden studeret kommunikation. Ud over IT, eletronisk marketing arbejder jeg også med investering og økonomi og heruder fintech.